Guide til udvikling af mobile løsninger i det offentlige

1 - Indledning

1.1 - Hvorfor mobile services?

I løbet af de seneste år er avancerede mobiltelefoner (smartphones) og tavlecomputere (tablets) blevet hvermandseje og uundværlige værktøjer for mange mennesker både privat og professionelt. Kendetegnene ved disse enheder er, at de giver en god brugeroplevelse, er yderst mobile og af samme årsag er til rådighed alle steder typisk opkoblet til internettet ved hjælp af trådløse højhastighedsforbindelser.

Som en naturlig følge af denne udvikling er antallet af services målrettet mobile enheder stærkt stigende, fordi de efterspørges i takt med, at enhederne vinder større og større udbredelse. Det estimeres, at antallet af besøgende på danske netsteder fra mobile enheder i maj 2011 udgjorde 2 til 4 pct. af det samlede antal visninger og i Danmark steg datatrafikken fra mobiltelefoner med 86 pct. fra første halvår til andet halvår 2010.http://www.erhvervsstyrelsen.dk/telestatistik-2010-2/0/7 Det lyder måske ikke umiddelbart af meget, men tallet er stærkt stigende, og det er forventeligt, at det vil udgøre en betragtelig andel om blot få år. Amerikanske tal viser samtidig, at mobile enheder som smartphones og tablets nu dominerer forbruget af wi-fi forbindelserhttp://www.pcworld.com/article/231166/for_wifi_pcs_and_macs_are_now_a_minority.html#tk.nl_dnx_h_crawl, og at salget af almindelige pc’ere falder på bekostning af mobile enheder.

Antal besøgende på de fem mest besøgte danske mobile netsteder (kilde: FDIM)

Den øgede efterspørgsel skaber både nye muligheder og udfordrer leveringen af digitale services til borgere og virksomheder, idet det forventes, at disse vil stille krav om, at services også er tilgængelige på nye typer enheder.Gartner 2011: Væksten i antallet af almindelige pc’ere vil falde på modne markeder på bekostning af mobile enheder Omvendt er det også relevant at bemærke, at nogle undersøgelser peger på, at borgerne trods alt stadig foretrækker at selvbetjene sig på en almindelig pc.IT i praksis 2011

De fleste offentlige services i form af netsteder og selvbetjeningsløsninger er i dag baseret på at skulle leveres til almindelige pc’ere. I nogle tilfælde vil dette ikke være et problem, da de også umiddelbart vil fungere på en mobil enhed. I andre tilfælde er det dog ikke muligt eller meget vanskeligt at benytte servicen på en mobil enhed, fordi det på mange områder er et fundamentalt anderledes instrument end en traditionel computer.

Fremvæksten af mobile enheder kan medvirke til at få borgerne til at udnytte de digitale løsninger fra det offentlige, fordi adgangen bliver lettere, når de altid “ligger i lommen” og ikke først om aftenen, når børnene er lagt i seng og computeren startet op og færdig med virusscanningen.

De nye digitale mobile platforme giver også nye teknologiske muligheder. Fx er mange smartphones udstyret med kamera og gps, som giver mulighed for nye typer services og nye måder at modtage indberetninger fra borgere og virksomheder på. Eksempelvis ved at borgere kan fotografere et hul i vejen og sende billedet, inklusive den automatiske GPS-opmærkning, til den rette myndighed. Eller det kan være virksomheder, der anvender mobile enheder som en slags alt-i-én redskaber ved inspektioner af fiskeri eller fødevareindustri.

Hvis offentlige digitale informationer og services skal kunne tilgås på mobile enheder, er der en række nye krav, som skal håndteres. En offentlig myndighed bør derfor overveje, hvorvidt den bedste strategi for en service er at kræve, at brugeren tilgår den via en almindelig pc, en mobil enhed eller begge dele.

1.2 - Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi

I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 er der igangsat en række tværoffentlige initiativer, som skal gøre det muligt at bruge offentlige selvbetjeningsløsninger på mobile platforme. Først og fremmest er der igangsat et arbejde med at forberede den offentlige sikkerhedsinfrastruktur (NemID og NemLog-in) til også at kunne fungere på mobile platforme. Ud over den sikkerhedsmæssige infrastruktur er der taget initiativ til at gøre MinSide på borger.dk og Digital Post tilgængelige på mobile platforme.

Ved at udbygge de fælles sikkerhedsløsninger, Digital Post og Min Side på borger.dk tilvejebringes en række fælles komponenter, som offentlige myndigheder bør genbruge i deres tilgang til anvendelse af de mobile teknologier. Dette med henblik på at undgå parallelle investeringer eller mobile løsninger, samt sikre at investeringer foretaget i traditionelle web-løsninger i størst muligt omfang kan genbruges. For at sikre, at offentlige myndigheder vælger den samme retning i deres tilgang til mobile løsninger, bør myndighederne derfor være opmærksomme på, at investeringer foretaget før detaljerne i den fællesoffentlige mobile sikkerhedsinfrastruktur er på plads, kan vise sig at være vanskelig at forene med de fællesoffentlige løsninger.

Udviklingen af den fællesoffentlige sikkerhedsinfrastruktur tilvejebringes i 2012-14 og Digitaliseringsstyrelsen vil løbende informere om den valgte tilgang med henblik på at sikre, at offentlige myndigheder i størst muligt omfang kan forberede sig på, at tage de nye fællesoffentlige investeringer i brug. Tilsvarende vil denne guide opdateres med henblik på at indarbejde retningslinjer vedr. de fællesoffentlige mobile løsninger.

1.3 - Formål, målgruppe og opbygning

Formålet med guiden er at give en række anbefalinger til ide- og analysefaserne i et projekt, der vedrører udarbejdelsen af en mobil løsning. Konkret kan dette være til at afklare om forretningsgrundlaget for et projekt er til stede i selve idéfasen eller senere give input til projektets projektinitieringsdokument, der er med til at sikre et stabilt grundlag for projektet og dermed indgå i projektdefinitionen, business casen, fremgangsmåden etc.

Den fællesstatslige it-projektmodel (http://www.digst.dk/Styring/Statens-projektmodel/IT-projektmodellen)

Guiden er derfor primært målrettet beslutningstagere og projektledere i myndigheder, der står over for at skulle udvikle en mobil løsning af en offentlig service. Guiden beskæftiger sig af samme årsag primært med de forretningsmæssige forhold, som bør overvejes inden et projekt iværksættes og i mindre grad med de tekniske problematikker.

Guiden er opdelt i fire afsnit foruden en indledende opsamling af anbefalinger fra de enkelte afsnit:

1. Behovsafklaring, der har til formål at guide læseren i, hvilke principper som bør være gældende, for at den rette vægtning mellem, hvad der muligt, og hvad der er nødvendigt, opnås.
2. Funktionalitetsafklaring, der har til formål mere specifikt at afklare, hvad løsningen skal bestå af. Hvis mobilløsningen fx baserer sig på et allerede eksisterende produkt, skal hele løsningen eller kun dele af den overføres til en mobil platform?
3. Platformsafklaring, der afdækker hvilke tekniske muligheder og bindinger, man bør være opmærksom på, inden udviklingen af løsningen udmøntes. Skal man eksempelvis lave en applikation eller et mobiltoptimeret netsted?
4. Sikkerhedsafklaring, der har til formål at give et overblik over de vigtigste overordnede problemstillinger, man bør forholde sig til allerede under ideudviklingsfasen og derefter tage løbende stilling til under konkret løsningsudvikling.

Guiden kan læses fortløbende, men det er vigtigt at være opmærksom på, at faserne ikke kan opfattes som deciderede trin, der entydigt gennemføres efter hinanden. En konklusion draget i forbindelse med afklaringen af platform har indflydelse på både behovs- og funktionalitetsafklaringen og omvendt. Man skal derfor forvente at gennemløbe faserne flere gange.

Guidens fire afklaringsfaser: 1) Behovsafklaring, 2) Funktionalitetsafklaring, 3) Platformsafklaring og 4) Sikkerhedsafklaring

1.4 - Afgrænsning

Guiden beskæftiger sig med udvikling af mobile services målrettet primært smartphones og tablets. Der vil blive gjort opmærksom på, hvor principperne for disse typer enheder er forskellige. Selvom antallet af mobile enheder, der kan håndtere netbaserede tjenester, er stærkt stigende i disse år, vil vejledningen ikke beskæftige sig med udstilling af services på eksempelvis fjernsyn, selvom man må antage, at der vil være et sammenfald med hensyn til de principper, der gøres rede for i denne guide.

Guiden vil som udgangspunkt ikke gå i dybden med de generelle aspekter af en it-anskaffelse. Der findes masser af anden litteratur om det emne, endvidere henvises der til Ministeriernes projektkontor i Økonomistyrelsen.

1.5 - Ordliste

Ord og begreber, der benyttes i denne guide og deres betydning:

Applikation:

Softwareprogram, der installeres på enheder og som typisk udfører en enkelt eller få operationer. Begrebet applikation kan i princippet dække over et væld af forskellige typer software på alle typer platforme. I dette dokument bruges ordet dog i betydningen mobil applikation.

Netsted:

(Dansk) betegnelse for website. En samling af netsider, der til sammen udgør netstedet. Netsteder ses ved hjælp af en browser.

Netapplikation:

Netsted, der fungerer som en applikation, men vises ved hjælp af browseren i stedet for at blive installeret på enheden.

Mobiloptimeret netsted:

Netsted, der er optimeret til at blive vist på en mobil enhed. Typisk vil et mobiloptimeret netsted tage højde for mindre skærmstørrelse, og at input eksempelvis sker uden mus.

Stylesheet:

Definitioner af et netsteds præsentation og udseende, der skrives i typisk CSS eller XSL og fortolkes af en browser, når siden vises. I et stylesheet angives eksempelvis farver, størrelser på tekst og skrifttyper. Det er muligt at have forskellige stylesheets til samme netsted, som bliver vist alt efter hvilken enhed, der besøger netstedet.

Mobil enhed:

Instrument, der er kendetegnet ved at være yderst transportabel (og fx kan benyttes stående eller gående). Derudover er enheden forbundet til internettet, har en browser, der kan vise netsteder, modtager input på andre måder end almindelige pc’ere og har en mindre skærm end almindelige pc’ere (typisk mindre end 10”). Eksempler på mobile enheder inkluderer smartphones, tablets, visse e-bogslæsere, visse musikafspillere og PDA’ere. Af begrænsningsmæssige årsager medregnes bærbare pc’ere (laptops) ikke som mobile enheder i dette dokument. Mere avancerede mobile enheder har browsere med understøttelse af HTML5, CSS3 og Javascript, der er fuldt på højde med moderne browsere på almindelige pc’ere, og der er typisk gode muligheder for at installere applikationer på enheden.

Mange mobile enheder har QWERTY-tastatur (fuldt tastatur som det kendes fra almindelige pc’ere) enten fysisk eller virtuelt til håndtering af tekstinput. Øvrige enheder har nummerisk tastatur, hvor bogstaver skrives ved at taste flere gange i træk på samme tast. Tastaturet benyttes dog ikke til genveje som på en traditionel pc, og der er heller ingen mus. Nogle enheder betjener sig af fokusnavigation, hvor fokus skifter fra link til link og andre med en cursor, som kan flyttes med fysiske knapper på tastaturet. Mange nyere mobile enheder har tryk- eller berøringsfølsomme skærme og nogle af disse kan modtage flere input ad gangen og kan derfor betegnes som multitouch-skærme. Berøringsfølsomme skærme betjenes med fingrene, mens trykfølsomme skærme kan bruges både med fingrene eller en pegepind (stylus).

Hardware:

Mobile enheder er kendetegnet ved at indeholde flere af nedenstående hardware, der på nogen områder adskiller den mobile enhed fra en traditionel pc:

• GPS
• Kompas
• Gyroskop (der kan aflæse, hvordan enheden vender)
• Accelerometer (der kan aflæse, hvordan enheden bevæges)
• Kamera til video og fotografi
• Near Field Communication (NFC) (der fx kan anvendes til mobilbetaling mv.)
• Grafikchip der kan afvikle 3D-grafik